Logo til Offix
2017-02-22
Et logo er typisk noget man laver ved opstarten af en virksomhed. Det var også tilfældet med Offix. Som lille håndværkervirksomhed, ønskede Offix at skille sig ud fra mængden, idet man ville satse på den øvre del af markedet for kontorombygninger – altså de virksomheder, der havde råd til virkelig at gøre noget ud af det.
Navnet står for Office Fix, hvis ikke du havde gættet det, og vi skulle få det til at se eksklusivt, men også tilnærmeligt ud. Det måtte gerne være noget der virkede genkendeligt, selvom det ikke var det, da firmat jo var helt nyt.