Logo og ligatur til Mikkelsen

12-10-2020

Da gazellevirksomheden Mikkelsen Electronics skulle have nyt ansigt udadtil, var det ikke nok med et logo. Deres micro-melt connectors skulle have et lille symbol, der altid ville kunne genkendes. Vindmøller fra f. eks. Vestas eller Siemens har op til 1 million connectors i sig, connectors, som Mikkelsen producerer i Farum.

Vi arbejdede på mange modeller, men endte op med dette logo og en ligatur, som ovenfor ses på facaden. Udover brændemærkning (den gode gammeldags form for branding) af micro-melt produkterne, har ligaturen også den fordel at den fungerer godt på merchandise og selvfølgelig som det lille fav-icon (bookmark), enhver hjemmeside bør have.